Salto Systems, producent af elektronisk adgangskontrol til smarte bygninger, investerer nu i Cognitec Systems, der er en innovativ virksomhed inden for automatisk ansigtsgenkendelsesteknologi.
Cognitec har hovedkontor i Tyskland, hvor der sidder et stort team af forskere og ingeniører dedikeret til forskning og udvikling, og har yderligere kontorer i Australien, Spanien og USA.
Cognitecs portefølje omfatter løsninger til databasesøgninger efter ansigtsbilleder, screening af optaget video, realtidsvideo screening, personanalyse, grænsekontrol, ICAO-kompatibel billedoptagelse og vurdering af ansigtsbilleders kvalitet. Algoritmen i virksomhedens flagskibsprodukt ‘FaceVACS’ er løbende blevet vurderet af NIST (National Institute for Standards & Technology) gennem præstationstest.
Siden starten i 2002 har Cognitec arbejdet med offentlige myndigheder, retshåndhævende myndigheder og kommercielle kunder i mere end 50 lande. Som eksempel bruger det tyske grænsepoliti Cognitec-teknologi til automatiseret paskontrol og indsamling af biometriske fotos inden for det europæiske ind- og udrejsesystem (EES).
Kilde: Salto