
Selvom debatten på de sociale medier stadig går hedt for sig, når talen falder på elbiler, er der ingen tvivl, når der skal købes ny bil. Så vælger man elbilen.
Det står klart, efter tallene fra februar er landet. I følge Mobility Denmark har over 94 procent af de private bilkøbere valgt en elbil.
Tager man hele elbilsmarkedet, altså også erhvervslivets køb af biler, falder elbilens andel til lidt over 81 procent.
– Elbilernes popularitet er i den grad fortsat ind i 2026, hvor vi har nået et nyt niveau for elektrificeringen af bilsalget. Elbilen er gået fra at være niche til at være folkeeje, og langt størstedelen af forbrugerne vælger nu en elbil, når de skal have ny bil. Det understøttes af, at det fortsat er økonomisk attraktivt at vælge grønt, som følge af at den reducerede registreringsafgift på elbiler er blevet fastholdt i 2026. Hvordan rammerne indrettes fremover, bliver afgørende for den videre udvikling, siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Kilde: Mobility Denmark

