Allerede i 2022 regnede Energistyrelsen sig frem til, at hvis man udnyttede tagene på landets industribygninger til solcelleanlæg, kunne man inden 2030 have opsat kapacitet på cirka 5,5 GW.
Men lysten til at udnytte tagene for nedadgående, og har været faktisk siden styrelsen kom med sine beregninger. I 2023 blev der opsat 242 MW, men der er faldet støt, og i 2025 var man nede på 157 MW.
Ifølge Dansk Solcelleforening skal man finde årsagen i reglerne.
– Når solceller på bygninger ikke følger med, skyldes det fortsat regulatoriske benspænd. Solceller på bygninger producerer strøm dér, hvor den forbruges – til gavn for både samfundsøkonomi og elforbrugere. Derfor ser vi implementeringen af EUs bygningsdirektiv som en oplagt mulighed for at få udbygningen af bygningssolceller op i højere fart, siger Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.
Mens den bygningsbaserede solenergi er mere end stået i stampe, er der fuld fart på de markbaserede – på trods af, hvad man måske skulle tro, efter de er havnet i politiske slagsmål.
I 2025 blev der opsat 808 MW markbaseret solenergi. Et markant løft fra 2024, hvor der blev installeret 330 MW.
Udbygningen bringer den samlede mængde solenergi op på omkring 5 GW. Nok til at forsyne cirka 1,25 mio. danske husstandes årlige forbrug af elektricitet.
– Det er en vigtig milepæl i den grønne omstilling at runde de 5 GW, og vi arbejder videre med at indfri målsætningen om at firedoble vedvarende energi på land i 2030. Det kan vi især takket være et stærkt samarbejde med en lang række danske kommuner, som ser gode muligheder i at få etableret vedvarende energiprojekter og understøtte den lokale udvikling, siger Andreas Karhula Lauridsen, Senior Vice President, European Energy.
Hvis man udnyttede tagene potentiale, kunne man fordoble den nuværende kapacitet.
Kilde: Dansk Solcelleforening.
