
Sammen med Aarhus Universitet, DTU Vind, Geus og Niras er Energistyrelsen gået i gang med en omfattede screening og miljøkortlægning for vurdering af havvindspotentialet i Danmark
Screeningen skal også vise, hvilke dele af det danske havareal der potentielt kan være særligt sårbart over for storskalaudbygningen af havvind i forhold til natur, miljø og øvrige arealinteresser.
Danmark står de kommende år overfor en markant udbygning af havvind, og projektet skal give et bedre vidensgrundslag for den faktiske udbygning.
Det omfatter danske havbund, marin flora og fauna, samt vind- og hydrodynamiske forhold. Projektet skal i den forbindelse undersøge natur- og miljøforhold og de kumulative effekter ved den forventede storskalaudbygning af havvind.
Arbejdet vil strække sig frem til 2025, og bygger videre på eksisterende data og tidligere gennemførte statslige screeninger, men vil give et bedre datagrundlag end tidligere screeninger og samtidig dække hele havarealet.
Kilde: Energistyrelsen