Roxtec Denmark ApS har ansat Peter Hall som segmentansvarlig med ansvar for konstruktion og telecom. Peter har en lang og alsidig baggrund inden for råd og vejledning til segmentet byggeri – både nationalt og internationalt. Peter Hall skal fastholde og udbrede kendskabet til Roxtec’s gennemføringer inden for alle former for byggeri og konstruktion.
Roxtec Denmark er et datterselskab i Roxtec Group, som er en verdensomspændende virksomhed med en stærk lokal tilstedeværelse. Roxtec Group udvikler, producerer og markedsfører totalløsninger inden for kabel- og rørgennemføringer til offshore, teleindustrien, vindmølleindustrien samt byggeri og industri generelt. Roxtec Denmark supporterer kunder i Danmark og sikrer standardprodukter fra det lokale lager i Allerød.