
Eon har åbnet 26 nye ladepunkter i Ringsted. De 24 af dem er opsat ved Selandia Park, mens de to sidste findes ved Sofacompany.
Mange steder åbnes der for lynladere med effekter på 300 kW, men det er ikke tilfældet med de nye ladere i Ringsted. I stedet er der tale om byladere (også kendt som destinationsladere), der er på 22 kW. Dem er der 12 af, og de kan hver lade to biler op.
Der er også sat to hurtigladere. De er på 50 kW. De 26 nye ladepunkter er en del af E.ONs udvidelse af netværket med mindst 1.000 nye ladepunkter over hele landet inden udgangen af 2023.
I Selandia Park arbejder vi målrettet på nedbringe vores klimaaftryk. Derfor giver det god mening for os at have E.ONs ladestandere på vores p-pladser. Vi vil jo gerne gøre det let for vores kunder og deres medarbejdere at komme hertil i elbil. Og det kan vi nu i samarbejde med E.ON, fortæller Martin Overgaard Hansen, CEO i Glunz & Jensen Holding A/S, som ejer Selandia Park.
Uanset om man er E.ON-kunde eller ej, kan man lade sin bil på alle E.ONs ladestationer, man kan betale direkte med kreditkort via E.ON Drive appen. E.ONs egne kunder lader til abonnementspris.
Kilde: Eon