
Elcyklen vinder frem, men af og til oplever man den såkaldte katapulteffekt, der kan være med til at gøre det lidt usikkert at køre på elcyklen. Nu har Sensitivus Gauge fundet på en løsning, og de får økonomisk støtte fra energi- og fibernetkoncernen Andel og Sparekassen Sjælland-Fyn i form af 3,5 mio. kr. fra deres fælles investeringsselskab Impagt Invest Sjælland
Katapult-effekten opstår, når elmotoren ikke reagerer hurtigt nok på pedal-krafterne. Forsinkelsen må ikke være mere end 0,1 sekund. Går der længere tid, og det gør der på nogle elcykler, opstår der et misforhold mellem den kraft man træder med i pedalerne, den hastighed som cyklen bevæger sig med – og hjernens opfattelse af den sammenhæng.
Når elmotoren træder for sent i gang, kan det opfattes som man bliver katapulteret frem. Og det er her Sensitivus kommer ind i billedet.
Deres løsningen er en nøjagtig sensor i kranken eller navet, en momentsensor, der kan måle trykket på pedalerne og regulere motoren i henhold til belastning. Udført rigtigt vil der ikke være nogen mærkbar forsinkelse mellem det, der sker i pedalerne, hvornår motoren starter, og hvor meget kraft den skal assistere med. Dette giver en mere naturlig kørefølelse, bedre forudsigelighed og dermed øget sikkerhed.
Vi ser gerne, at alle elcykler er forsynet med sensorer, der øger sikkerheden for cyklisten. Der er heldigvis flere og flere producenter af motorer til elcykler som forstår, hvorfor det er så vigtigt at integrere en momentsensor, som både er hurtig og præcis. Vores mål er, at det bliver et standardparameter på alle elcykler, siger Rolf Østergaard, administrerende direktør i Sensitivus.
Kilde: Sensitivus

