Vil man godkendes som energi- og klimasynsudførende virksomhed, kan man søge under den nye ordning. Hjemmesiden er klar og der er åbnet for ansøgninger
På hjemmesiden er en vejledning i hvordan ansøgningen kan forberedes og udføres. Her finder man skabeloner for udarbejdelse af ansøgning, med tilhørende CV, projektoversigt, kompetenceprofil mv.
Det kan hele kan downloades fra hjemmesiden, udfyldes og indsendes til Godkendelsesordning for Energi- og Klimasynsudførende virksomheder, GEK-ordningen, som har til huse på Teknologisk Institut.
Alle kvalificerede virksomheder kan søge om godkendelse til udførelse af energi- og klimasyn efter §10, herunder som intern ekspert. Virksomheder som i forvejen har en godkendelse til at udføre energimærker i store bygninger, kan søge om godkendelse til at udføre energi- og klimasyn i Handel- og Service-segmentet efter §11.
Ved ansøgning modtager virksomheden inden for ca. 3 dage en kvittering. Man kan som ansøger forvente en sagsbehandlingstid på ca. 6 uger.
Hvis ansøgningsvejledningen til den nye godkendelsesordning giver anledning til spørgsmål, er det fortsat muligt at tilmelde sig informationsmødet i Taastrup. Der er en del tilmeldinger, men der er stadig ledige pladser.
Tilmelding til informationsmødet her
Kilde: Energistyrelsen