
I weekenden åbnede Norlys en ny lapepark ved Aarup på Fyn. Den er den næste i rækken af flere planlagte ladeparker rundt om i landet.
– I Norlys arbejder vi hver eneste dag for at udbygge og udvikle ladeinfrastrukturen i hele Danmark, så vi får endnu flere til at vælge elbilen til. Her spiller vores lynladeparker en helt særlig rolle, fordi de både sender bilisterne hurtigt afsted, men samtidig giver dem et pusterum. Lynladeparken ved Aarup er desuden placeret ved et trafikalt knudepunkt tæt på motorvejen, så elbilister nemt kan lade på farten, siger Ellen Trolle, direktør for Norlys’ ladestanderforretning.
Laderne i lynladeparken består af 12 ladeudtag på 400 kW-ladere samt et enkelt udtag på en 200 kW-lader, hvilket gør opladning lettere for elbiler med trailer eller campingvogn.
Norlys’ ladeparker skal ikke bare være en parkeringsplads, hvor bilen kan oplades – de skal også give bilisterne et pusterum på farten.
Derfor kan ladekunderne strække benene i et grønt område, købe snacks og drikkevarer eller brænde krudt af på en legeplads fra Naturleg, mens bilen fyldes op med god energi.
Senere på sommeren udvides aktiviteterne desuden med et særligt oplevelsesunivers udviklet i samarbejde med Experimentarium under overskriften ”Jagten på den gode energi”.
Norlys åbnede sin første lynladepark i april 2024, og ladeparken ved Aarup bliver dermed Norlys’ 10. lynladepark. De næste ladeparker, der ventes at åbne, ligger i Vordingborg, ved Rønde og Vejle.
Kilde: Nolys

