Når vi skal vælge håndværkere til at udføre et arbejde på vores bolig, er valget i høj grad præget af råd og vejledning fra venner og bekendte, viser en ny ny befolkningsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og YouGov blandt mere end 1.600 boligejere.
Her toppes listen af anbefalinger fra andre – lige foran at håndværkeren har autorisation.
Det rimer med det billede, vi har af markedet. Mund til mund-metoden er et meget vigtig – også vigtigere end eksempelvis anmeldelser på nettet, vurderer Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Vigtigheden ved kvaliteten af håndværkernes arbejde understreges også af, at hele 67 procent af deltagerne i den nye befolkningsundersøgelse svarer, at netop arbejdets kvalitet er vigtigst, når man vælger håndværker. Kun 18 procent peger på prisen.
Boligejere vil kort sagt have arbejdet udført ordentligt og af en håndværker, de er trygge ved. Og så spiller prisen en lidt mindre rolle, siger Simon O. Rasmussen.
Kilde: TEKNIQ Arbejdsgiverne