I de første ni måneder af 2021 er der atter kommet gang i hjulene i forhold til 2020, og det ses tydeligt i energiforbruget. Det er steget på alle parametre, så det samlede energiforbrug er stedet med 5,3 procent i forhold til 2020.
Ser man det fordelt ud på alle typer brændsler, steg forbruget af olie, naturgas, kul og vedvarende energi med henholdsvis 1,0 procent., 3,6 procent, 29,4 procent og 8,7 procent.
Den voldsomme stigning i kulforbruget på næsten 30 procent skyldes, at det har været et vindfattigt år med lavere middelvindshastighed. Produktionen er således faldet med en smule over 9 procent.
Med til fortællingen om det højere energiforbrug hører også, at 2021 har været et koldere år med næsten 16 procent flere graddage.
Forbruget af jet-fuel har for alvor fået luft under vingerne i 3. kvartal sammenlignet med 2020. Forbruget steg med næsten 73 procent, men er dog, trods den store stigning, ikke på niveau med før corona-krisen. Det ligger 56 procent lavere end gennemsnittet i de sidste 5 år i samme periode
Kilde: Energistyrelsen