Afgørelsen om, hvem der skal opføre Thor Havvindmøllepark, bliver udført via lodtrækning, oplyser Energistyrelsen.
Baggrunden er, at flere end én byder har meldt sig med en kapacitet på 1.000 MW til minimumsprisen på 0,01 øre/kWh, og udbuddet bliver derfor i overensstemmelse med udbudsbetingelserne afgjort ved en lodtrækning.
Lodtrækningen finder sted i morgen kl. 11.00 i Energistyrelsen. Lodtrækningen overværes af en uafhængig revisor og af Kammeradvokaten for at sikre, at lodtrækningen overholder de udbudsretlige vilkår.
Havvindmølleparken skal bygges mindst 22 km vest for Thorsminde på den jyske vestkyst, og vil, når den er færdig kunne levere strøm til cirka 1 mio. husstande.
Kilde: Energistyrelsen