
Antallet af kvinder i håndværksfagene stiger, og derfor har den svenske producent af arbejdstøj Blåkläder lanceret en serie af arbejdstøj, der er udviklet til kvinder, så de slipper for at trækkes med tøj, der er designet til mandekroppen
I udviklingen af kollektionen, der har været flere år undervejs, har Blåkläder gjort brug af en række kvindelige testpiloter, der har bidraget med input til kvalitet, funktion og pasform.
Det har blandt andet ført til udviklingen af nye bukselinninger med elastik, der gør det nemmere at tilpasse bukserne alt efter hoftebredde og talje. Desuden har man udviklet nye high visibility-bukser, hvor kravet om høj synlighed er meget vigtigt. Her er der tilføjet en løbegang med elastik i bunden for at sikre en bedre pasform og stadigvæk overholde de høje krav til sikkerhed.
Ligeledes er der taget kvindelinje taget højde for bredere hofter og en lidt løsere åbning i halsen af fx t-shirts og sweatshirts. Materialerne er komfortable og alsidige, men rummer lige så mange praktiske detaljer og den samme slidstyrke som i kollektionen til mænd.
Det er ikke rart at arbejde en hel dag i arbejdstøj, der ikke passer eller føles komfortabelt. Derfor har vi brugt de fantastiske kvinder i vores testpanel til at hjælpe os med at skabe arbejdstøj til kvinder, der rent faktisk føles rart at have på, og som tager hensyn til den kvindelige anatomi. Hele vores arbejde på denne front går på pasform og komfort, så vi kommer ikke til at lancere specielle farver til kvinder. Og gør vi det, så gør vi det samme i kollektionen til mænd. Vi hylder princippet om, at der ikke er forskel på mænd og kvinder ud over den måde, vores kroppe er skabt på fra naturens side, siger Rose-Marie Näsström, chefdesigner på Blåkläders kvindeserie.
En af nyhederne i den nye kvindekollektion er også en nederdel med indbyggede tights. Den er super komfortabel i de varme måneder og appellerer i langt højere grad til den kvindelige målgruppe sammenlignet med de klassiske arbejdsshorts, som ellers er på markedet.