
Stark fortsætter med at udvide sin tilstedeværelse i København. Sidste år blev der åbnet to Stark Shops på henholdsvis Frederiksberg og Amager. 1. marts kom turen til Østerbro og butikken på Øster Farimagsgade 23.
Butikken er væsentligt mindre end et traditionelt byggemarked. Til gengæld er den placeret lige dér, hvor mange mennesker bor og arbejder. Varesortiment er nøje tilpasset håndværkernes og gør-det-selv folkets behov, mens der vil være hurtig levering af de varer og byggematerialer, der ikke umiddelbart findes i de små butikker.
Trods den mere beskedne størrelse har Stark butikken et omfattende sortiment, og giver samtidig kunderne adgang til alle kædens varer og byggematerialer.