
Vejdirektoratet er begyndt på udskiftningen af belysningsanlægget i Bernstorffsvejstunnelen på grænsen mellem København og Gentofte. Arbejdet betyder, at tunnelen er spærret for biltrafik.
Bernstorffsvejstunnelen forbinder Bernstorffsvej med Lyngbyvej/Helsingørmotorvejen. Det eksisterende anlæg i tunnelen ikke længere er tidssvarende. Arbejdet udføres over en 5-ugers periode frem til tirsdag den 16. december. Tunnelen er spærret, mens arbejdet foregår.
Trafikanter kan i stedet køre via Tuborgvej og Hans Jensens Vej. Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at holde øje med skiltningen i området og benytte Vejdirektoratets trafikkort, hvor man altid kan holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation på statsvejene.
Den nærliggende tunnel for cyklister og gående bliver ikke berørt af arbejdet og vil fortsat være åben for trafik.
Kilde: Vejdirektoratet

