Generelt var august en god måned, hvis man ser på antallet af konkurser i samfundet generelt. Det faldt med 7 procent sammenlignet md august 2023.
Så langt så godt – men et par brancher skiller sig negativt ud. Den ene er bygge- og anlæg. Her steg antallet af konkuser med 30 procent, viser tal fra Creditsafe Danmark.
Og det har sin tydelige årsag, påpeger Morten Kofoed-Larsen, Country Manager Creditsafe Danmark.
– Selvom vi ser en overordnet nedgang i konkurser, er der tydelige tegn på, at særligt bygge- og anlægssektoren står overfor alvorlige udfordringer. Stigningen i konkurser her vidner om en branche, der er presset af stigende omkostninger og usikker efterspørgsel.
Den anden branche, som slås med stigende antal konkurser, er kultur-, forlystelses- og sportsbranchen. Her er stigningen voldsomme 150 procent.
Kilde: Creditsafe Danmark