
Gamle udtjente stikkontakter blev omdrejningspunktet for dette års plastpris.
Projektet CirkEL, som Schneider Electric Danmark, Teknologisk Institut, Ragn-Sells Danmark, Trebo og ELDAN Recycling står bag, vandt for deres metode til at genanvende gamle stikkontakter
Traditionelt har stikkontakter været vanskelige at genanvende på grund af deres komplekse sammensætning, der kan indeholde både metal og brandhæmmende plast.
Den nye metode gør det muligt at sortere og separere materialerne, så de kan genanvendes i nye produkter. Resultatet lever op til alle tekniske krav og åbner nye veje for genanvendelse af plast i elektronikbranchen.
– CirkEL er et eksempel på, hvordan tværgående samarbejde og teknologisk innovation kan skabe konkrete løsninger på en af de helt store udfordringer i plastbranchen: hvordan man gør elektronik mere cirkulært. CirkEL viser en vej mod en mere cirkulær elektronikindustri med reduceret klimaaftryk og mindre ressourceforbrug, siger Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien.
Hos Schneider Electric var man glade for at blive anerkendt for arbejdet med at finde n vej til atfå genanvendt plasten fra en på mane måder overset produktgruppe.
– Vi er meget stolte over at modtage Plastprisen 2025. Det er en stor anerkendelse af den indsats, vi har lagt i at udvikle et første udkast til en cirkulær løsning i elektronikbranchen. Forhåbentlig kan projektet inspirere andre i industrien til at gå samme vej, siger Alix Comte, EHS Manager hos Schneider Electric.
Det er Plastindustriens medlemmer, der har stemt om vinderen af årets pris. Ud over CirkEL var følgende nomineret i 2025: GreenLine – BEWI, Peter Rosenkrands, PROPLAST, ReGlove og Sundolitt – BygMedOs-projektet.
Kilde: Plastindustrien