
Egentligt skulle Molslinjens nye elfærge, Tyrfing, være begyndt begyndt at sejle den 6. januar, men sådan skulle det ikke gå.
Klargøringen af færgen, der skal sejle på Samsølinjen, trækker længere ud en forventet. Trods teknikerne har arbejdet hårdt hen over jul og nytår, men de må nu erkende, at de ikke nåde at få færgen færdig til den planlagte start.
Nu sigtes der i stedet efter at sætte færgen i drift den 16. januar.
– Det er nedslående nyheder – men vi kan desværre ikke gøre så meget andet end at udsætte færgens første tur på Samsølinjens endnu engang, lyder det fra Molslinjens CEO, Kristian Durhuus.
Molslinjen, eksterne leverandører og værftet i Svendborg har hen over weekenden lagt en ny plan, som skal sætte Tyrfing i drift den 16. januar. Indtil da sejler den nærmest identiske elfærge, Nerthus på Samsø, mens MS Frigg Sydfyen klarer turene på Alslinjen, som venter på at få Nerthus til ruten mellem Bøjden og Fynshav.
– Vi kan dermed levere et godt produkt og klare den daglige efterspørgsel fra passagererne, men vi er meget ærgerlige over endnu en forsinkelse, siger Kristian Durhuus.
Planen er nu, at Tyrfing skal til sidste syn den 15. januar 2026 – og så sættes i drift på Samsølinjen dagen efter den 16. januar 2026. Samtidig flytter den nuværende Samsøfærge, Nerthus, så til Alslinjen.
Kilde: Molslinjen

