Fire forskellige projekter skal kæmpe om at blive vinder af Den Danske Lyspris 2023. De fire er valgt ud fra en pulje på i alt 11 projekter, som var blevet indstillet. Prisen uddeles den 23. marts.
De fire projekter er:
• Amagerværkets Blok 4, København
• DTU auditoriebygning 116, Kgs. Lyngby
• Himmelhaven, Ordrupgaard, Charlottenlund
• Ny indgang til Bisbebjerg Kirkegård fra Skoleholdervej, København
Amagerværkets Blok 4
Facadebelysningen på Amagerværkets nye blok er en naturlig og integreret del af selve facadens arkitektur,
der samtidig skaber en fortælling om aktiviteten i kraftværkets indre. Facaden er behængt med træstammer,
fordi træflis er kraftværkets brændsel.

Varmen er skabt ved at tænde et bål med træ, som tilfældet har været gennem årtusinder. Her sker det blot i en industriel skala, men historien er enkel og værd at fortælle, og fjernvarmekunderne kan gennem kraftværkets udformning få en relation til den energi, de forbruger.
Belysningen blev udviklet i forbindelse med arkitektkonkurrencen i 2014, idet arkitekt, landskabsarkitekt og
lysdesigner deltog som et samlet team lige fra starten. Det stod klart fra første færd, at kraftværkets
betydningsfulde og fortællende facade skulle belyses, så symbolikken var åbenbar også i mørke. Samtidig
skulle lyset være et nyt fortællende lag, der kun gav sig til kende om natten og skabte en særlig industriel
poesi.
Transformation af DTU’s auditoriebygning 116
DTU’s auditoriebygning 116 har fået nyt liv efter en omfattende transformation, hvor dagslys og
kunstlys tilsammen skaber et imødekommende studiemiljø Auditoriebygning 116, tegnet af Eva og Nils Koppel, står som en af DTU’s smukkeste auditoriebygninger.

Til de nye studiemiljøer rundt om murstenskernen har Lightscapes designet solafskærmningen med hængende tekstiler, der fanger og bevarer sollyset, bryder det ned i mindre dele og derved giver et blidere og naturligt lys i rummet. Selve murstenskernen er blevet renset og oplyst med wallwash, så den på én gang bliver let i sit udtryk og danner bagtæppe for de mange nye funktioner i studiemiljøerne. I holdlokalerne omkring studiemiljøerne er belysningen opdateret med oplyste vinduesbånd, der sparer 1/3 af armaturerne i lofterne. Dertil er designet en række gardiner, som oplyses inde fra vinduesbåndet om aftenen, så uderummet opleves venligt og varmt fra farven af gardinerne.
I det store auditorie er skabt et nyt scenetæppe af transparente multifarvede tekstiler i flere lag. Scenetæppet fungerer som fler-facetteret lærred for en række stedspecifikke lysfilm med abstrakte fortolkninger af DTU’s mange spændende fagligheder. Indholdet er optaget direkte på DTU. Projektion og tæppe buer ud ad scenen for perspektivisk dybde og derved et forbedret optisk indeklima, mens lys og farver smelter sammen i ét og samme motiv.
Filmene spilles mellem forelæsninger som et pauserum for de studerende eller som optakt til en
festforelæsning, hvor folk kommer udefra for at blive klogere på omfanget af den forskning, der foregår inde
bag DTU’s mure.
Himmelhaven, Ordrupgaard
Lysdesignet i Ordrupgaards nye underjordiske tilbygning iscenesætter kunstværkerne effektfuldt og skaber en behagelig atmosfære, der mimer dagslyset udenfor Tegnestuen Snøhetta har tegnet Himmelhaven, en underjordisk udvidelse af Ordrupgaard, der huser museets imponerende samling af fransk kunst fra det 19. århundrede med navne som Monet, Gauguin og Matisse. 825 m² ud af Himmelhavens 1800 m² er dedikeret til udstillingsareal. Udstillingsarealet består af to sale til særudstillinger og tre sale til den permanente samling af fransk kunst.

De tre udstillingssale til den permanente samling varierer både i størrelse og loftshøjde. Alle gulve, vægge og lofter er beklædt i lyst egetræ. Loftet er udformet som et fint trækassetteloft, mens væggene er malet i en sart grøn farve, der
skaber en flot baggrund til kunstværkerne. I udstillingssalene er der intet dagslys, så kunstlyset er altafgørende for oplevelsen af kunstværkerne og arkitekturen.
Ønsket var fra begyndelsen, at belysningen skulle spille en hovedrolle i iscenesættelsen af kunstværkerne, mens armaturerne skulle spille en lille, men velintegreret, rolle i arkitekturen. Udstillingssalene måtte ikke opleves som en dunkel kælder, men omvendt måtte salene heller ikke blive overbelyst. Resultatet af det udfordrende lysdesign er blevet behagelige udstillingssale med dæmpet grundbelysning og fokuseret belysning på kunstværkerne.
Rummene opleves ikke som mørke kælderrum. Tværtimod imiterer kunstlyset sollys, der trænger igennem bygningens loft og ned i salene. Belysningen fremstår neutralt og stjæler ikke fokus fra kunstværkerne, men iscenesætterne værkerne, så de fremstår i stærke og klare farver. Hvert enkelt armatur er fokuseret og forholder sig til et individuelt kunstværk. Ved hjælp af en blid wallwashing af væggene og den fokuserede kunstbelysning står værkerne frem og lyser op selv. Efter at have bevæget sig igennem de underjordiske udstillingssale, kommer de besøgende ud i et smalt og højt rum fyldt med dagslys.
Den vertikale belysning langs rummets endevægge, drager øjet opad mod daglysåbningen. Det smukke
kolde dagslys blander sig med den varme tone af de vertikale LED-bånd, og skaber en portal op til en anden
verden.
Ny indgang til Bispebjerg Kirkegård fra Skoleholdervej
Et nyt byrum på kanten af Bispebjerg Kirkegård har set lyset. Byrummet binder bydelen Nordvest sammen med kirkegården og skaber en stemning af ’pejsestue’ om aftenen takket være den tryghedsskabende og omfavnende belysning

Det nye byrum på kanten af Bispebjerg Kirkegård fungerer som et hængsel mellem byen og kirkegården.
I et enkelt greb er en 40 meter lang mur trukket tilbage fra fortovet for at skabe en lomme i byen med en fin
visuel kontakt til kirkegårdens store grønne rum. Lommen skaber en fælles grøn dagligstue om dagen, som
forvandles til en hyggelig ’pejsestue’ om aftenen takket være lyssætningen.
Med fokus på de gamle dyder indenfor lysdesign er der skabt en unik, underspillet, tryg og imødekommende belysningskvalitet i og omkring det nye byrum. Såvel dagens naturlige lys som mørkets lys agerer som
virkemiddel til at binde kirkegårdens stille rum sammen med det livlige byrum. I den nye kunstbelysning får kirkegårdens mørke lov at ligge uberørt hen, mens trafiksikkerheden på vejen er bevaret. I byrummet er lyset
varmt og nærmest omfavnende.
Og netop, hvor muren skærer sig igennem kirkegården, stiger varme stråler af strejflys op, der bringer materialitet og en næsten kropslig fornemmelse af varme til rummet. Bænke til ophold skaber områdets ’pejsestue’ under de store træers kroner. Her kan folk mødes, hygge, hvile og føle sig trygge og varme på selv en mørk kold vinterdag.
Smukke perforeringer i muren giver adgang for kig og lys mellem det nye byrum og kirkegården. Det samme gælder den smukke jernstruktur på siderne, som åbner kirkegården op uden at lukke byrummet ind, mens solens lys over døgnet tegner skygger på tværs af pladsen.
Belysningen tænder 20 minutter efter solnedgang året rundt. Det er designet til at være kraftigt i myldretiden, men ellers dæmpes det helt ned, så det står og gløder. Farven på belysningen er holdt i de meget varme toner og antallet af belysningskomponenter er holdt på et minimum.
Kilde: Dansk Center for Lys