Fem projekter er blevet udvalgt nomineret til den Danske Lyspris. Det er alle projekter, hvor stemningen, oplevelsen og mennesket er i centrum, men trods disse fællestræk, er det fem meget forskellige projekter, der også på den måde viser den store spændvidde indenfor lysdesign.
De fem nominerede kom ud fra en pulje på i alt 18 indstillinger.
De nominerede projekter er (i alfabetisk rækkefølge):
• Alchemist, København
• Budolfi Plads, Aalborg
• Den Brune Kødby, København
• Københavns Museum, København
• Silkeborg Bibliotek, Silkeborg
Man kan læse en længere fortælling om de fem projekter her
Det er Dansk Center for Lys, DCL, der står bag prisen. Formålet er at sætte fokus på lys. I bedømmelsen af de enkelte projekter indgår bl.a. anlæggets tekniske kvalitet, funktionalitet, visuelle og æstetiske aspekter og energiforbrug. Der lægges desuden vægt på nytænkning og kreativitet.
Dette års jury har bestået repræsentanter fra:
Akademisk Arkitektforening, Bygherreforeningen, Danske Landskabsarkitekter, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Tekniq Arbejdsgiverne, Lysdesignuddannelserne, IALD og Dansk Center for Lys.
Den Danske Lyspris overrækkes ved en festlig sammenkomst den 27. januar 2022.
Kilde: DCL