Belysningsfirmaet Light-Point har fået ny adm. dir. Det er er Henrik Handschuh, der kommer med en bred og lang erfaring indenfor belysningsområde hos bl.a. Philips samt Unidrain, hvor han var i 10 år, de seneste fem som adm. dir.
Henrik overtager rollen fra stifteren Ronni Gol, der efter 28 år i spidsen kan træde til siden og i stedet sætte kreativiteten mere fri.
‒ Jeg har en baggrund fra lysbranchen, så man kan sige, at jeg altid har haft et varmt hjerte, der banker for belysning og de mange muligheder, der er med lys. Derfor har Ronni og jeg også kendt til hinanden i mange år, fortæller Henrik Handschuh.
Faktisk startede deres relation med, at Henrik Handschuh skulle sælge lamper til Ronni Gol.
‒ Henrik har nogle gode erfaringer i markedet ‒ både i branchen og udenfor branchen. Han har også erfaring med ledelsen og har et godt navn derude, så jeg har stor tiltro til ham. Jeg tror, det bliver rigtigt spændende at arbejde sammen om at sætte retningen og bygge næste fase, siger Ronni Gol.
I stedet for at stå i spidsen for virksomheden, vil Ronni Gol bruge sine evner et helt andet sted
‒ For mig står den nu på udvikling, udvikling og udvikling. Jeg skal skabe nogle nye, smukke lamper og nye tekniske løsninger. Skabe noget, der stadig kan overraske markedet.
Kilde: Light-Point