I årene op til energiskrisen i 2022 havde der været en tendens til et støt stigende el-forbrug. Men krisen i 2022 kan aflæses i forbruget i 2023, for her var stigende slet ikke, som den burde havde været, hvis det havde fulgt tendensen fra de tidligere.
I 2023 var stigende nede på 1,7 procent i forhold til 2022, og endte med et samlet el-forbrug på 36,1 TWh, viser Forsyningstilsynets markedsrapport for engrosmarkedet for el.
Elpriserne lå fortsat højt, samtidig med at husholdninger og det offentlige fortsatte med markante besparelser på elforbruget. Begge dele var med til at lægge en dæmper på forbruget.
Hos virksomhederne var det dog omvendt. Her var der en mindre stigning i elforbruget, hvilket formentlig skyldes en generel konvertering fra gas til el. Forsyningstilsynet forventer, at det generelle elforbrug igen kommer til at stige som før i takt med øget elektrificering af sektorer som transport og varmeforsyning.
Kilde: Forsyningstilsynet