
De fleste forbinder nok Polestar med elbiler. Det nye svensk/kinesiske mærke har fået pæn succes med deres foreløbige eneste rene elbil, Polestar 2.
Nu kommer Polestar Makka. Ikke en elbil, men derimod det, som de selv kalder for en super-elcykel i en limited edition-udgaven. Den er udviklet sammen med det svenske mobilitetsbrand Cake, og kommer i den meget specielle blå farve “sky”, som kendes fra Polestars elektriske roadster-konceptbil O2.
Den første udgave af cyklen kom i 2021 og blev ret hurtigt udsolgt.
Den nye udgave har nogle features, som ikke er så normalt for cykler, og som giver Makka sit særpræg. Det er bl.a. en smal forlygte, Öhlins-støddæmpere og et aftageligt bagagebærer, der kan laves om til et ekstra passagersæde for at udvide mulighederne for at bruge Makka.
Super-elcyklen får en topfart på 45 km/t og to forskellige køretilstande: ‘udvidet rækkevidde’ og ‘performance’. Den sælges og leveres af Cake, men limited edition-udgaven fra Polestar er tilgængelig på udvalgte Polestar-markeder, herunder Danmark, Norge, Sverige, Østrig, Holland, Storbritannien og Tyskland.
Kilde: Polestar