Vil du have en god løn, skal du læse videre på universitet, og ikke give dig i kast med fx en uddannelse som elektriker. Ja, muligvis, men det kommer sandelig an på, hvilken bog du stikker næsen ned i, i løbet af universitetsuddannelsen.
Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
Som 40-årige tjener akademikere inden for områderne humaniora, kunstneriske fag og pædagogik i gennemsnit mellem 346.000 og 462.000 kroner i årsløn. Det kan den gennemsnitlige erhvervsindkomst for en 40-årig elektriker snildt matche – og mere til endda, for her er årslønnen i dag sneget sig op på 524.000 kr.
Dermed er myten om de dårligt lønnede håndværkere skudt i sænk. Det har mange bare ikke opdaget endnu.
– Både blandt unge og deres forældre hersker der nogle myter om det at være faglært. Mange tror sikkert, at man ikke tjener så godt som faglært, men for eksempel elektrikere, VVS’ere og mekanikere tjenere allerede i dag mere end nogle grupper af akademikere. Og man kan godt forvente, at det billede bliver forstærket i de kommende år, hvor manglen på faglært arbejdskraft vil vokse markant, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Man skal dog ikke skære alle over en kam. Der er kandidat-uddannelser, der kaster endog meget høje lønninger af sig, og det betyder, at den gennemsnitlige 40-årige akademiker tjener 56 procent mere end den jævnaldrende faglærte. I 1989 var den forskel langt højere – helt oppe på 86 procent, og det et uden tvivl sådanne tal der hænger fast i manges bevidsthed.
– Vi har i mange år uddannet flere og flere akademikere, så vi nu er nået helt op på, at hver femte 40-årige har en lang videregående uddannelse. Det har sat sig i akademikeres indkomstudvikling, der over tre årtier er gået langsommere end de andre uddannelsesgruppers. Og faktisk fortsætter den udvikling nok i de kommende år, hvor andelen af akademikere forventes at stige yderligere, siger Emilie Damm Klarskov.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
