Brintsamfundet er ikke helt kommet så langt, som mange forudsagde bare for en 4-5 år siden. Efterspørgslen efter grøn brint er ikke steget i det tempo, som den var forudset tilbage i 2020.
Nu ser det bedre ud, mener en analyse fra data- og analysevirksomheden GlobelData, der i sin seneste rapport om brint, “Hydrogen”, forudser, at 83 % af den kulstoffattige brintkapacitet, der er tilrådighed i 2030, forventes at komme fra grønne brintanlæg.
Den helt store motor i den udvikling er olie- og gasindustrien. Her anvender man brint som et reagens i raffineringssektoren og som råmateriale i den petrokemiske sektor.
I denne sammenhæng spiller el-produktionen stadig en mindre rolle. Men el-branchen vil komme til at spille en større og større rolle over tid. Det samme vil andre områder, som fx transport. Her er det især den tunge trafik og skibstrafikken, der kan nyde godt af brinten.
Dog skal der fart på udviklingen af disse brint-anlæg, hvis målene skal nås. Kun ca. 2 % af den samlede forventede kapacitet i 2030 er i øjeblikket i drift.
– Der har været et betydeligt spring i meddelelser om lavemissionsbrintprojekter i de sidste par år, da industrier afslørede planer om at dekarbonisere deres aktiviteter. Næsten 75 % af disse projekter er i gennemførlighedsfasen af udviklingen. Det afspejler, at brintmarkedet har momentum, skriver Ravindra Puranik, olie- og gasanalytiker hos GlobalData.
Kilde: GlobelData
GlobalDatas tematiske rapport, “Hydrogen”, afslører, at omkring 83 % af den kulstoffattige brintkapacitet, der kommer online i 2030, forventes at komme fra grønne brintanlæg, mens resten er fra blå brint. Lilla og turkis brintkapacitet forventes at være minimal. Kun ca. 2 % af den samlede forventede kapacitet i 2030 er i øjeblikket i drift.
Brintøkonomiens udvikling går ind i kritisk fase, siger GlobalData
Brintøkonomien har for nylig oplevet nogle problemer i sin væksthistorie. Tilsyneladende stiger efterspørgslen efter denne råvare ikke i det tempo, som den var forudset tilbage i 2020, da virksomhederne aggressivt havde annonceret deres energiomstillingsplaner. Efterhånden som flere industrier, såsom stål, transport og energi, forsøger at dekarbonisere deres aktiviteter, forventes efterspørgslen efter kulstoffattig brint at vokse. Ikke desto mindre er brintøkonomien i øjeblikket i sin kritiske fase af sin udvikling, siger GlobalData, en førende data- og analysevirksomhed.
GlobalDatas tematiske rapport, “Hydrogen”, afslører, at omkring 83 % af den kulstoffattige brintkapacitet, der kommer online i 2030, forventes at komme fra grønne brintanlæg, mens resten er fra blå brint. Lilla og turkis brintkapacitet forventes at være minimal. Kun ca. 2 % af den samlede forventede kapacitet i 2030 er i øjeblikket i drift.
Ravindra Puranik, olie- og gasanalytiker hos GlobalData, kommenterer: “Kulstoffattig brint kommer til at indtage en afgørende rolle i dekarboniseringsindsatsen i flere energiintensive industrivertikaler. Da brint er et vigtigt råmateriale i downstream olie- og gasprocesser, vil et skift til kulstoffattig brint hjælpe virksomheder med at reducere deres emissionsfodaftryk. Det har også et enormt potentiale i transportsektoren, især inden for marine- og tunge køretøjer, på grund af dets energitæthedsegenskaber.”
Konventionelt er brint blevet forbrugt i olie- og gasindustrien som et reagens i raffineringssektoren og som råmateriale i den petrokemiske sektor. Efterspørgslen fra olie- og gasindustrien vil fortsat være den dominerende drivkraft for brint i en overskuelig fremtid. Yderligere efterspørgsel efter denne vare forventes at dukke op fra industrier som metallurgi, elproduktion og transport.
Puranik fortsætter: “Der har været et betydeligt spring i meddelelser om lavemissionsbrintprojekter i de sidste par år, da industrier afslørede planer om at dekarbonisere deres aktiviteter. Næsten 75 % af disse projekter er i gennemførlighedsfasen af udviklingen. Dette afspejler momentum i nye anlægsannoncer på dette marked for at høste af den globale energiomstilling.”
Produktion af blå og grøn brint giver et særligt lovende vækstpotentiale for olie- og gasselskaber, der forfølger energiomstillingen. Virksomheder investerer i denne energikilde for deres langsigtede mål med en præference for grøn brint.
Puranik konkluderer: “Flere olie- og gasselskaber har annonceret nye blå og grønne brintanlæg, som forventes at være i drift i 2030. Ikke desto mindre er der behov for, at brintdistributionsnetværket udvides i stor skala, hvilket inkluderer tilføjelse af nye rørledninger. Det nuværende scenarie signalerer en kritisk fase for udviklingen af den globale brintøkonomi. Dens skæbne og momentum i de kommende år vil blive afgjort af, hvordan tingene udvikler sig i den nærmeste fremtid.”
