
For blot 14 dage siden skulle vi have både huer og vanter på, da vi gik ud, men foråret har meldt sin ankomst, og dermed også solen.
Solcellerne begynder nu for alvor at producere strøm, hvillet får prisstrukturen for el til at vende på hovedet. Nu er det igen dagtimerne, som er de billigste.
– Sol og vind er elkundernes bedste venner. Nu laver solen masser af strøm til os igen, og det kan ses på elpriserne, der nu og i de kommende måneder som udgangspunkt vil være lavest midt på dagen, siger Troels Skipper, produktchef for el i OK.
2026 er startet med relativt høje elpriser. Heldigvis venter der billig – og i perioder også gratis – strøm lige om hjørnet.
Vi oplever lige nu den længste periode uden gratis strøm siden energikrisen i 2022. Det er 21 uger siden, at vi har set en time med en elpris på 0 kr. eller derunder.
Men forventningen er, at sol og vind og generelt mildere vejr presser elprisen ned under 0 i løbet af marts måned.
– Man kan godt blive en smule forvirret, når man hører om svingende elpriser. Vi har i januar set meget høje elpriser. Men lige om lidt er strømmen gratis. Det understreger, at det er rigtig klogt at have en variabel elaftale, så man selv kan være med til at sænke sin elregning. Hvis man har en fastprisaftale på sin el, betaler man dyrt de kommende mange måneder, hvor vi vil se lave og negative elpriser, siger Troels Skipper.
Udover at solcellerne er vågnet af vintersøvnen, vil netselskabernes sommertarif snart sætte ind, De skifter den 1. april, og gøre strømmen endnu billigere.
Pr. 1. april ændrer de fleste netselskaber dog deres transporttariffer til sommer-pris, hvilket vil gøre det endnu billigere at bruge strøm i dagtimerne.
Kilde: OK

