• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ELFOKUS

Fokus på el og installationer

  • Arbejdstøj
  • Automation
  • Belysning
  • Branchenyt
  • Energi
  • Flåde
  • Kabler
  • Materiel
  • Security
  • Værktøj

AktueltEnergi22. 04. 2026 | Allan Malmberg

Droneinspektion af solceller skal sikre grøn strøm til flere huse

AktueltEnergi22. 04. 2026 | Allan Malmberg

Alt for mange solceller får lov til at passe sig selv, uden de fungerer optimalt, fortæller seniorforsker ved DTU Electro, Gisele Benatto. Hun har været med til at udvikle et specialdesignet kamera til droner, som kan løse problemet. Foto: Thomas Steen Sørensen.

I takt med at flere og flere solceller dukker op i det danske landskab, deler debatten vandene: Mange mener, den grønne strøm er vigtig, men få er villige til at lade solcelleparker ødelægge en smuk udsigt.

Forskere fra DTU har fundet en løsning på, hvordan vi sikrer, at de solcelleanlæg, der allerede er der, også gør mest mulig gavn.

– For at vide, hvad der foregår i solcelleanlæggene, må vi regelmæssigt kontrollere modulerne: Er de korrekt tilsluttet, er glasset intakt, er der snavs, som blokerer, er sikkerheden optimal? Med droneinspektioner kan vi hurtigt få det fulde overblik, siger seniorforsker ved DTU Electro Gisele Benatto.

Hun har i samarbejde med virksomheden UXV Technologies udviklet et specialdesignet kamera, som sættes fast på en drone. Når solen er gået ned, sendes dronen op, og der sættes strøm til solcellemodulerne.

Når dronen flyver hen over modulerne, tages der en form for røntgenbilleder fra luften, hvor solcellerne lyser op ved hjælp af billedteknologien elektroluminescens. Celler, som lyser svagt, eller har helt mørke pletter på de ellers oplyste billeder, afslører, hvis produktionen af elektricitet er lav – eller helt gået i stå.

AI stiller diagnosen

Lignende teknologiske løsninger skal man lede længe efter i dag. De inspektioner, der foretages i dag, foregår manuelt uden brug af teknologi og finder kun sjældent sted.

– Det er ikke unormalt, at hele moduler får lov at stå i lange perioder uden at producere strøm. Kontrol af de store solcelleanlæg sker kun en gang hvert andet til fjerde år, for det er en dyr og tidskrævende proces, fortæller Gisele Benatto.

Hun vil med droneteknologien gøre det attraktivt for anlægsejere at få tjekket solcellerne oftere, så det hurtigere bliver opdaget, hvis strømproduktionen i en solcelle er lav.

Er det tilfældet, kan løsningens AI-platform nemlig, ved hjælp af dronebillederne, fortælle, hvad den lave strømproduktion skyldes, hvor stort tabet af strøm er, og hvad man skal gøre for at løse problemet.

– AI svarer med det samme på, hvilken handling der skal til, for at udbyttet af den grønne strøm igen kan blive så stort som muligt, siger Gisele Benatto.

Strøm til flere huse

Hvor meget mere grøn strøm der vil kunne høstes fra et solcelleanlæg, hvis droneløsningen implementeres, afhænger af, hvor gammelt det pågældende anlæg er, hvilken stand det er i, og hvor mange inspektioner der foretages.

Billedet her er taget om natten. Det viser revner i flere af solcellerne, mens de mørke områder viser solceller, der er helt eller delvist inaktive. Foto: DTU.

Gisele Benattos team estimerer dog, at et velfungerende anlæg, der inspiceres en gang om året, vil kunne generere 1-2 pct. mere energi årligt, mens et ældre anlæg i dårligere stand vil kunne levere mellem 2 og 5 pct. mere energi.

– Hvis vi bruger vores 100 MW store testanlæg i Roskilde som eksempel, vil 1 procent forbedring af det årlige energiudbytte svare til, at vi vil kunne forsyne 230-250 danske husstande med strøm et helt år, siger lektor og AI-ekspert ved DTU Electro Mahmoud Dhimish.

Han tilføjer, at en anden positiv effekt ved løsningen er, at den klæder ejeren af solcelleanlægget på til at prioritere reparation eller udskiftning af de moduler i anlægget, der koster mest energi, først.

Ny teknik under udvikling

På nuværende tidspunkt kan forskernes drone tage billeder af op mod fire moduler pr. minut. På sigt skal antallet øges, ligesom dronen skal kunne klare opgaven selv uden at blive styret af et menneske.

– Planen er at nå dertil, hvor dronen selv kan stoppe op ved hvert modul, tage billeder i et bestemt antal sekunder og derefter flyve videre til det næste modul, siger Gisele Benatto.

I dag skal der stå folk på jorden og styre dronen, ligesom forskerne manuelt skal aktivere elektriciteten i solcelleparken. Gisele Benatto forsker i at udvikle en billedteknologi baseret på lys gennem fænomenet fotoluminescens. Her vil hun kunne belyse solcellerne uden at bruge elektricitet, og det vil betyde, at hardware som f.eks. kabler og ledninger helt vil kunne undgås.

– Det er en løsning, hvor vi slipper for det tunge setup og hurtigere kan få billeder af høj kvalitet, siger hun.

Denne forskning er dog stadig på et tidligt stadie. Den kommende plan for elektroluminescens-billedteknologien er at gennemføre testinspektioner af solcelleanlæg i den lille by Toreby på Falster.

Kilde: DTU

Skrevet i: Aktuelt, Energi

Seneste nyt fra redaktionen

Forbedret platform hjælper virksomheder med at få anlæg godkendt til elnettet

AktueltBranchenytEl & Teknik05. 10. 2026

Nu får opstillere af solcelleanlæg, vindmøller, store forbrugsanlæg og andre en nemmere vej gennem de krav og test, der er nødvendige, når deres anlæg skal tilsluttes eltransmissionsnettet. Testplatformen Model Test Bench er lanceret i en ny, forbedret version, bl.a. efter god feedback fra aktører i

Banedanmark er gået i gang med at elektrificere jernbanebroen over Limfjorden

El & Teknik05. 10. 2026

Elektrificeringen af jernbanebroen over Limfjorden er én af de få brikker, der mangler, før der kan køre eltog på den jyske hovedstrækning fra Fredericia og helt til Aalborg Lufthavn. Arbejdet med at elektrificere broen startede i uge 38, og i de følgende uger vil der blive opsat kørestrømsmaster,

Folketinget fjerner stopklodser for brintrøret og Hydrogen Danmark

AktueltBranchenytEnergi05. 10. 2026

Brintrøret – også kaldt for 7-tallet – skal forbinde de brintproducerende virksomheder i Danmark med de store industrivirksomheder i Tyskland. Efter planen skal grøn brint erstatte virksomhedernes brug af fossil energi og dermed gøre Europa grønnere og uafhængig af importeret, fossil energi. -

Ny lov er tiltrængt krisehjælp til et udpint forsyningsnet

EnergiTop05. 10. 2026

Danmarks grønne omstilling befinder sig i en regulær krise, siden det sidste vinter har stået klart, at kapaciteten i eltransmissionsnettet er tæt på brugt op i store dele af landet. Folketinget har nu taget det første, vigtige skridt for at aflaste det markante pres på transmissionsnettet her og

Partnerskab skal åbne døre til ADK-projektmarkedet

Security05. 10. 2026

Den klassiske nøgle i metal er mange steder blevet afløst af kort, brikker og mobiltelefoner. Rundt om på landets hoteller, plejehjem, skoler, boligforeninger og arbejdspladser er elektronisk adgangskontrol i dag en naturlig del af hverdagen. En af de løsninger, der har været med til at drive

NRGi investerer i nyt vindmølleprojekt på Fyn

EnergiTop30. 09. 2026

Tre nye vindmøller ved Svendborg er nu rykket et afgørende skridt nærmere at blive til virkelighed. NRGi Renewables bliver ejer af to af de tre vindmøller, mens projektets oprindelige udvikler, Lars Kronshage fra Ødemark Gods, bliver ejer af den tredje. Projektet har været under udvikling siden

Danske energikunder gør klar til ny energikrise

AktueltEnergi30. 09. 2026

Danske energikunder sikrer sig mod en dyr vinter. Salget af el- og gasaftaler med fast pris er over sommeren steget med henholdsvis 1088 pct. og 1010 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. For det bliver nok en dyr vinter. Både olie-, gas, diesel-, benzin- og elpriser har i løbet af

Succesfuld demonstration af ny geotermisk teknologi

AktueltEnergi30. 09. 2026

Den danske geotermivirksomhed Green Therma har med succes demonstreret sin Heat4Ever-teknologi på GFZ Helmholtz Centre for Geosciences’ geotermiske forskningsanlæg i Groß Schönebeck, Tyskland. Demonstrationen markerer et vigtigt skridt fra installation til drift. Vand cirkulerer nu gennem det

Signify opnår sin hidtil højeste EcoVadis-score på 88 og platinmedalje

BelysningBranchenyt30. 09. 2026

Signify har modtaget EcoVadis’ platinmedalje med en samlet score på 88 ud af 100, hvilket er Signifys højeste score til dato. Signify opnåede desuden 100 ud af 100 point inden for miljø. Platinmedaljen placerer Signify blandt den øverste 1 % af de virksomheder, som EcoVadis har vurderet i de

Dansk teknologi gør opmærkning af elinstallationer hurtigere

El & Teknik30. 09. 2026

Opmærkning, identifikation og fejlfinding i elinstallationer kan være en tidskrævende opgave, særligt i større og mere komplekse installationer. Den danske virksomhed Simplewire har udviklet Flex+ for at gøre arbejdet hurtigere og mere entydigt, og løsningen bliver nu distribueret på det

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • HIN A/S

    Udstyret virker. Men hvad har I egentlig testet?

  • ABB

    ABB og Thylander Data Centers elektrificerer Danmarks første dansk-ejede colocation datacenter

  • Cabicon a/s

    Elektrikere dropper turen til kontoret – nu printer de kabelmærkerne på stedet

  • Solarpark A/S

    Hvad koster en serviceaftale til solceller og batterier? Prøv ny beregner

  • TEKLET ApS

    Hvordan finder du en fiberfejl midt ude i Atlanterhavet?

  • Schneider Electric Danmark

    Der er brug for ny dynamik og mere effektivitet i samarbejdet om de store byggeprojekter

  • BLICHFELD POWER & MEASUREMENTS A/S

    Intelligent hændelsesstyring: Sådan sikrer softwaren industrianlæg mod dyre procesfejl og nedetid

  • Phoenix Contact A/S

    Caparoc IIoT framework kombinerer komponentbeskyttelse og digital transparens

  • LAN-COM A/S

    LAN-COM A/S klar med fibertester, der tester op til 24 fibre på ét sekund

  • ECOFOSS A/S

    Kender du LAMEL-LED? Belysning til akustikpaneler.

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Forbedret platform hjælper virksomheder med at få anlæg godkendt til elnettet

    05.10.2026

  • Banedanmark er gået i gang med at elektrificere jernbanebroen over Limfjorden

    05.10.2026

  • Folketinget fjerner stopklodser for brintrøret og Hydrogen Danmark

    05.10.2026

  • Ny lov er tiltrængt krisehjælp til et udpint forsyningsnet

    05.10.2026

  • Partnerskab skal åbne døre til ADK-projektmarkedet

    05.10.2026

  • NRGi investerer i nyt vindmølleprojekt på Fyn

    30.09.2026

  • Danske energikunder gør klar til ny energikrise

    30.09.2026

  • Succesfuld demonstration af ny geotermisk teknologi

    30.09.2026

  • Signify opnår sin hidtil højeste EcoVadis-score på 88 og platinmedalje

    30.09.2026

  • Dansk teknologi gør opmærkning af elinstallationer hurtigere

    30.09.2026

Alle nyheder ›

Læs online: EL+ENERGI

Annoncér i det nye EL+ENERGI

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Valg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}