Signify og Mercedes-AMG PETRONAS Formula One Team afsutter endnu en sæson

Formel 1 sæsonen nærmer sig sin afslutning, og den 7. december køres sæsonens sidste Grand Prix i Abu Dhabi. Dermed sættes der punktum for endnu et år i motorsportens absolutte topklasse – og endnu en sæson, hvor Signify har været en engageret og strategisk partner for Mercedes-AMG PETRONAS Formula One Team.

Teamets kørere, George Russell og Andrea Antonelli, ligger aktuelt på henholdsvis en 4. og 7. plads i mesterskabet. Det vidner om både talent, teknisk ekspertise og et stærkt samspil mellem kørere, ingeniører og partnere. Hos Signify værdsætter man det gåpåmod og den professionalisme, som demonstreres ved hvert eneste Grand Prix – værdier der spejler virksomhedens egen tilgang til innovation og kvalitet.

Partnerskabet med Mercedes-AMG PETRONAS Formula One Team er samtidig et tydeligt bevis på, at bæredygtighed og toppræstationer ikke er modsætninger. Tværtimod viser samarbejdet, hvordan ansvarlige valg og energieffektive teknologier kan integreres selv i de mest krævende miljøer, uden at gå på kompromis med performance.

Med sæsonfinalen i Abu Dhabi forude ser Signify tilbage på et år præget af stærkt samarbejde, fælles ambitioner og konkrete resultater. Samtidig er blikket allerede rettet mod den kommende sæson, hvor partnerskabet fortsat skal udvikles og styrkes med fokus på teknologisk fremskridt, effektivisering og ansvarlig innovation.

Læs mere om partnerskabet mellem Signify og Mercedes-AMG PETRONAS Formula One Team her.