Når uheldet er ude: LED-nødbelysning fra LEDVANCE

   

 

Når uheldet er ude, kan lys være medvirkende til, at man ikke mister orienteringen og dermed kan redde liv. Både nationalt og internationalt har man inden for lovgivningen vedr. arbejdsmiljø og sikkerhed, ulykkesforebyggelse og bygningslovgivningen nedfældet standarder og krav, når det drejer sig om nødbelysning. På dette års Light + Building præsenterede LEDVANCE helt nye og meget alsidige nødbelysningsarmaturer. Armaturerne fås hos førende grossister i Danmark.

At udvide sortimentet med LED-nødbelysningsarmaturer er med til at bringe LEDVANCE et skridt nærmere målet om at blive leverandør af et komplet belysningssortiment, der tilbyder armaturer inden for en lang række anvendelsesområder med dokumenterede egenskaber, god leveringsevne og optimal driftsøkonomi. De nye armaturer til nødbelysning ligner det øvrige armatursortiment med flot og minimalistisk design. De er samtidig nemme at montere, hvilket gør dem endnu mere attraktive for installatøren.

”Panik downlights” kendetegnes ved højt lysudbytte på op til 335 lumen og optimeret lysfordeling. Faktorer der medvirker til et behov for færre armaturer, når der i skal planlægges og udregnes nødbelysning i en bygning. Der skal kun 4 forskellige LEDVANCE armaturer til for at dække et stort antal forskellige anvendelsesområder, hvilket er bemærkelsesværdigt. De runde armaturer, der har integreret batteri og driver, dækker de vigtigste anvendelsesområder inden for flugtveje og anti-panik belysning med en driftstid på 3 timer i tilfælde af strømsvigt. Linserne er udviklet, så de opfylder gældende sikkerhedskrav. Som flugtvejsbelysning giver fx downlights en ensartet og synlig lysstribe på gulvet langs hele flugtvejen. De er velegnede til enten indbygning eller påbygning og de fås med både en indbygget testafbryder til manuel test eller med automatisk test (self-test). De er alle IP43 og IK07. LEDVANCE yder en 3-årig garanti på armaturhuset, de elektroniske dele og det indbyggede LED-lys.

Det nye armatursortiment omfatter også et kompakt flugtvejsskilt med et armaturhus fremstillet i hårdfør og førsteklasses aluminium. Ved installation er det via en afbryder muligt at sætte driftstiden til henholdsvis tre eller otte timer i tilfælde af strømsvigt. Armaturerne kan installeres på mange forskellige måder og ved montering på loftet, kan det gøres helt uden tilbehør. Med det rigtige tilbehør kan armaturet enten påbygges, nedhænges eller monteres på væggen. Det er karakteriseret ved et særligt ensartet lys og en læseafstand på 27 meter jvf. DIN EN1838. Det overholder også alle krav fra DIN4844-1. Med hvert armatur følger 4 forskellige flugtvejs-piktogrammer jvf. ISO 7010 samt en hvid, reflekterende folie til bagsiden. Armaturerne findes med manuel test funktion med testafbryder eller med automatisk test.

”Udendørs flugtvejsskiltet” har med sin IP65 klassificering den højeste beskyttelsesklasse i det nye sortiment. Det er velegnet som anti-panik og flugtvejslys. Der kan frit vælges mellem automatisk eller manuelt testudstyr og mellem kontinuerlig eller automatisk test. Det kan også nemt fungere som sikkerhedsskilt med baggrundsbelysning; fire piktogrammer følger med armaturet. I automatisk-test modellen kan driftstiden sættes til en, tre eller 8 timer ved idriftsættelse; armaturet opnår 300 lumen, hvis det sættes til en time.

Udover det nye nødbelysningssortiment tilbyder LEDVANCE også at professionelle kunder kan få opdateret en række af armaturerne fra sortimentet til nødbelysningsarmaturer. Opdatering af LED-paneler, LED-downlights og LED-DampProof (stænktætte armaturer) til nødbelysningsarmaturer er muligt med de nye og kompakte nødbelysningskomponenter med integreret nødbelysningsdriver og et enkelt batteri. Hos LEDVANCE er de allerede integreret i armaturerne, de kan “plug-and-play” forbindes og sikrer konstante 3 watt med en drift tid på 3 timer. Nødbelysningskomponenterne er udstyret med automatisk test udstyr og LED-display.

Se mere her: ledvance.dk/nodbelysning