Forlæng levetiden af vej- og gadearmaturer

På Signifys fabrik i Hedehusene, Workshop Copenhagen, er der netop blevet lanceret en ny Signify repair service. Initiativet er skabt for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter reparation og teknisk modernisering af eksisterende gadelamper frem for nyindkøb.

Workshop Copenhagen er kendt for sin produktion af kundetilpassede vej- og gadearmaturer i høj kvalitet. Med den nye repair service udvides denne ekspertise til også at omfatte professionel renovering af armaturer, som gennem årene har været udsat for det danske klima. Resultatet er forlænget levetid, reduceret ressourceforbrug og en mere cirkulær tilgang til belysningsløsninger – uden at gå på kompromis med ydeevne, sikkerhed eller kvalitet.

Servicen henvender sig særligt til kommuner, driftsselskaber, og installatører, der ønsker at optimere udendørsbelysning og samtidig understøtte bæredygtighedsmål. Hos Signify kombinerer vi lokal produktion, teknisk knowhow og dokumenterede processer for test, diagnosticering og reparation, alt sammen for at sikre, at armaturerne kan yde optimalt i mange år frem.

Deltag i webinaret

For at præsentere initiativet inviterer Signify til webinar onsdag den 25. februar kl. 9:00-9:45 via Microsoft Teams. Her får deltagerne indsigt i, hvad Workshop Copenhagen konkret kan hjælpe med, hvorfor repair servicen er særligt relevant netop nu, og hvordan hele processen fra indlevering til færdigrenoveret armatur foregår i praksis.

Er du ansvarlig for drift, vedligehold eller investeringer i udendørsbelysning, er dette en oplagt mulighed for at se, hvordan Signify kan hjælpe jer med at få mere ud af jeres eksisterende anlæg.

Tilmeld dig webinaret her.