Salget af nye biler bliver nu for alvor præget af mangel på komponenter, viser opgørelsen fra De Danske Bilimportører.
Således var salget af biler i marts på 14.623, hvilket er 38 procent mindre end marts 2021. Set over hele første kvartal, er faldet noget mindre, nemlig på 22 procent.
Salget skyldes ikke mangel på interesse for at anskaffe sig en ny bil, men mangel på leveringer, som igen skyldes mangel på komponenter hos bilproducenterne
Vi er desværre kommet dårligt fra start i 2022, hvilket skyldes manglen på delkomponenter i bilindustrien. Efterspørgslen blandt kunderne er dog stadig intakt, og der er stor interesse for at anskaffe sig en ny bil, siger Mads Rørvig, administrerende direktør for De Danske Bilimportører.
De grønne biler oplevede en kort sekund at være i overtal i salgsopgørelsen, men er siden faldet noget tilbage. Således sad de grønne biler, el og plugin, på 35 procent af salget i marts, eller 5.177 styk. I øvrigt nogenlunde ligelidt fordelt mellem de to teknologier.
Den fordeling er stort set spot-on for alle de tre første måneder. Her var 34 procent af bilsalget grønt, men her er der samlet set solgt lige flere elbiler.
Tallene for første kvartal af 2022 viser, at afgiftsoplægningen fra december 2020 virker efter hensigt, og at der nu samlet i 2022 sælges flere elbiler end plugin-hybridbiler. siger Mads Rørvig.
Kilde: De Danske Bilimportører