
Canada fremmer sin omstilling til ren energi med et stærkt fokus på vandkraft, vind og sol, understøttet af føderale og provinsielle politikker, der sigter mod at opnå et netto-nul elnet inden 2050.
Det viser GlobalDatas rapport med det mundrette navn: Canada Power Market Trends and Analysis by Capacity, Generation, Transmission, Distribution, Regulations, Key Players and Forecast to 2035 “
Landet har forpligtet sig til at udfase kulfyret energi inden 2030, samtidig med at udbredelsen af ikke-udledende kilder såsom vandkraft, atomkraft og vedvarende energi fremskyndes.
På denne baggrund forventes Canadas kumulative vedvarende kapacitet at nå op på 70,9 GW i 2035 og registrere en sammensat årlig vækstrate (CAGR) på 7,2 % i løbet af 2024-35, afslører GlobalData, en førende data- og analysevirksomhed.
Rapporten kortlægger, at vedvarende elproduktion i Canada voksede fra 69,5 TWh i 2020 til 86,8 TWh i 2024. Det anslås at stige yderligere til 154,5 TWh i 2035. Store vandkraftværker fortsætter med at dominere kapacitetsmixet med en andel på 48,5 % i 2024. Vind og sol er de hurtigst voksende segmenter, hvor solceller forventes at vokse fra 4,5 GW i 2021 til 26,1 GW i 2035, og landvind forventes at stige fra 14,4 GW i 2021 til 35,7 GW i 2035.
Vandkraft er som sagt fortsat rygraden i Canadas system, hvor provinser som Quebec, Manitoba og British Columbia genererer betydelige overskud, der eksporteres til USA, hvor Canada sendte 34,6 TWh elektricitet i 2024.
Atomkraft fortsætter også med at spille en afgørende rolle, med renovering af Ontarios Darlington- og Bruce-reaktorer, der sikrer over 10 GW grundlastkapacitet ind i 2050’erne. I mellemtiden er Small Modular Reactor (SMR)-projekter under udvikling, herunder Darlington SMR, der forventes at være i drift i 2030.
Fremadrettet er mulighederne også til havvind og brint. Atlantiske provinser som Nova Scotia og Newfoundland og Labrador forfølger havvindprojekter, mens føderale investeringer, herunder skattefradrag og tilskud, støtter brintproduktion til indenlandsk dekarbonisering og eksport til globale markeder.
Der er dog stadig udfordringer, herunder aldrende transmissionsinfrastruktur, regionale forskelle i ressource- og politiktilpasning og fortsat afhængighed af eksport af fossile brændstoffer, især råolie og naturgas.
Kilde: GlobalData