Terra360 er en ny elbilslader fra ABB. Det er en modulopbygget lader, der kan oplade op til fire køretøjer samtidig med, at effekten fordeles dynamisk. Det betyder, at bilisterne ikke behøver at vente, hvis andre allerede er i gang med at oplade. De skal blot vælge et andet stik.
Den nye oplader har en maksimal effekt på 360 kW og kan oplade en elbil helt på højest 15 minutter, hvilket opfylder behovene hos de fleste elbils-brugere, uanset om de har brug for en hurtig opladning eller for at fylde batteriet helt op, mens de handler ind.
I takt med, at regeringer verden over udarbejder offentlige politikker, der favoriserer elbiler og opladningsnetværk for at bekæmpe klimaforandringer, er efterspørgslen efter opladningsinfrastruktur til elbiler, især opladningsstationer, der er hurtige, praktiske og nemme at betjene, større end nogensinde før, siger Frank Muehlon, direktør for ABB’s E-mobility Division.
Laderen er tilgængelig i Europa fra slutningen af 2021 og i USA, Latinamerika og Asien-Stillehavsregionen i 2022.
Ud over at opfylde behovene for private elbil-brugere på tankstationer samt ved nærbutikker og shopping centre kan Terra 360-opladeren også installeres hos virksomheder til opladning af elbiler, varevogne og lastbiler. Da den ikke fylder meget, kan de let installeres på parkeringspladser, hvor pladsen er trang.
Terra 360-opladere kan desuden brandes til den enkelte kunde. For at personliggøre udseendet kan kunderne dekorere laderen ved at bruge forskellige folier eller ændre farven på LED-lysstriberne. Der er også mulighed for at inkludere en integreret 27″ reklameskærm til afspilning af video og billeder.
Kilde: ABB