
Kesko meddelte den 15. juni 2026, at selskabet ville opkøbe Dahl-aktiviteterne i Danmark, Sverige og Norge fra Saint-Gobain. Den samlede, illustrative nettoomsætning for de opkøbte selskaber udgjorde 2,1 mia. euro i 2025: Dahls nettoomsætning i Sverige udgjorde 0,9 mia. euro, i Norge 0,6 mia. euro og i Danmark 0,5 mia. euro. Den gældfri transaktionspris er 1.200 mio. euro eksklusive leasingforpligtelser. Opkøbet er blevet en realitet pr. 1. november.
Ejerskiftet giver Brødrene Dahl mulighed for at videreudvikle sin forretning med afsæt i virksomhedens stærke markedsposition, dybe branchekendskab og tætte relationer til kunder og leverandører.
– At Brødrene Dahl nu er en del af Kesko markerer begyndelsen på et nyt kapitel. Vi har gennem snart 140 år opbygget en stærk forretning takket være vores dygtige og dedikerede medarbejdere samt tætte relationer til kunder og leverandører. Kesko er for os den optimale nye ejer med stærke kompetencer inden for grossistvirksomhed, og som en del af et stærkt nordisk fællesskab får vi de bedste forudsætninger for at udvikle vores forretning og styrke vores position i markedet, siger Pernille Hyldgaard, administrerende direktør i Brødrene Dahl.
Brødrene Dahl og Dahl konsolideres i Keskos finansielle rapportering fra og med den 1. november 2026. De tre opkøbte selskaber fortsætter som separate forretningsenheder under brandet Brødrene Dahl i Danmark og Norge og brandet Dahl i Sverige.
Brødrene Dahl i Danmark og Norge og Dahl i Sverige vil fortsat fungere som separate forretningsenheder under deres eksisterende brands og vil rapportere direkte til divisionsdirektøren for byggeri og teknisk handel i Kesko. Kesko gennemfører kun en begrænset integration af de opkøbte virksomheder og fokuserer eksempelvis på områder som rapportering og informationssystemer.

