Små 200 km ud for Englands nordøstlige kyst vil 100 stk. 14 MW havvindmøller forvandle et område på størrelse med Isle of Man til en havvindmøllepark, der kan forsyne 1,2 mio. britiske hjem.
De 100 møllefundamenter vil blive oplyst af specielle marinecertificerede armaturer fra Glamox. Armaturerne omfatter indendørs og havvandsbestandige udendørs lineære LED-armaturer og projektører. Efter planen skal de installeres i løbet af det kommende år.
Placeringen gør, at man ikke vil skifte armatur i tide og utide. Derfor er der tale om armaturer, der har en levetid på 100.000 timer.
Siemens Gamesa SG14 – 222DD møllerne har en højde på 252 meter op til vingespidsen, og hele parken vil have en kapacitet på 1,4 GW.
Kilde: Glamox