
3byggetilbud.dk får ny ejer, efter at Vend Marketplaces ASA har indgået aftale om at sælge hele Mittanbud Marketplaces-porteføljen til den nordiske vækstinvestor Verdane.
Porteføljen består af fire førende markedspladser for bygge- og håndværkerservices i Norden: Mittanbud i Norge, Servicefinder i Sverige, Remppatori i Finland og 3byggetilbud.dk i Danmark.
Handlen forventes endeligt gennemført her i begyndelsen af 2026, forudsat de nødvendige myndighedsgodkendelser.
– Det her markerer et stærkt og positivt kapitel for 3byggetilbud.dk. Vores vigtigste opgave er fortsat at skabe værdi for boligejere og håndværkere. Med Verdane i ryggen kan vi investere endnu mere i teknologi, kvalitet og brugeroplevelse til gavn for dem, der bruger os hver dag, siger Jessie Krogsgård, CEO for 3byggetilbud.dk.
Ejerskiftet medfører ingen ændringer i den daglige drift, strategi eller organisation. Med Verdane som ny ejer forventes yderligere investeringer i platformens udvikling, styrkelse af kunde- og håndværkeroplevelsen samt fortsat vækst i Danmark og resten af Norden.
Kilde: 3byggetilbud.dk

