For at få ESCO-modellen mere ud over rampen, har Energi-, Forsynings og Klimaministeriet har netop lanceret en ny, uvildig platform, som skal gøre det mere enkelt og ligetil at give sig i kast med ESCO-løsninger.
Hos Siemens er man meget glade for det nye tiltag.
– Jeg er rigtig glad for, at energi, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har efterkommet vores ønske og nu lancerer en platform med uvildig information om ESCO-konceptet. ESCO-projekterne er lutter fordele: Man sparer energi, bygningerne vedligeholdes, og det gavner klimaet med en reduceret CO2-udledning.
– Derfor er det med begejstring, at Lars Chr. Lilleholt også ser et stort potentiale i ESCO-konceptet som en katalysator for at gennemføre økonomisk atraktive energirenoveringsprojekter, og at de gode erfaringer i Danmark nu bliver bredt videre ud via den nye platform, siger Lars Nielsen, ESCO-direktør i Siemens A/S.
– I Danmark har rigtig mange offentlige og private bygningsjere allerede set fordelene ved at benytte ESCO-konceptet. Helt konkret har 21 kommuner, to universiteter, fem hospitaler, pensionsselskaber og større virksomheder allerede gennemført energirenoveringer efter ESCO-konceptet. Og vi ser flere regioner, som nu er i gang med ESCO-projekter på alle deres hospitaler. Det bliver altså ikke meget bedre, når den grønne omstilling samtidig kan spare penge, siger Lars Nielsen.