
Indtil videre har der kun været én elbil hos VW – en Golf. Men nu kommer der for alvor ampere på erhvervsbilerne, og det med eftertryk. Faktisk sætter koncernen strøm til alle de klassiske varebiler, så både Caddy, Transporter og Crafter på sigt kan fås med et lille e foran som tegn på, at der er tale om en strømversion.
Crafteren er så godt som ude på vejene, mens den lille Caddy kommer til næste år. Transporteren med strøm er en konceptbil, ligesom HyMotion-biler. Der er biler med brændselsceller, og her ligger Crafter også helt fremme. All HyMotion-modeller er dog stadig konceptmodeller, men er ikke længere den rene fremtidsmusik. Her handler det nok ikke så meget om bilen mere, men mere om infrastrukturen med hensyn til brint-tankstationer kommer på plads. I dag er der rundt regnet 10 tankstationer her i landet, og det er nok lige i underkanten – endnu.
Og så kommer der et køretøj, der som type er helt ny for VW. En elcykel. Der er tale om en tre-hjulet ladcykel, Cargo e-Bike, der er tænkt som Last-Mile-Server. I stedet for at bruge en varebil, kunne man med fordel snuppe en ladcykel. Den kan komme op til 0,5 m3, og er udstyret med en kinematik, der sørger for, at varerne på ladet ikke hælder med lastcyklen i sving, men altid bliver stående vandret og dermed stabilt.