
Ligesom de fleste andre, ser organisationen Drivkraft Danmark også positivt på udsigten til, at elafgiften falder væk – foreløbig i to år.
Det har dog ikke formidlet utilfredsheden med bundling – altså, hvor man binder opladning ude og hjemme sammen.
Organisationen mener, i lighed med konkurrencerådet, at op imod halvdelen af elbilsejere betaler for meget for den løsning – i de værste tilfælde helt op til 70 procent.
– Man kan selvfølgelig håbe på, at fjernelsen af elafgiften vil tydeliggøre denne overpris for forbrugerne, og det bør naturligvis afspejle sig i prisen på produktet fremover, men hvis det er en følelse af tryghed du køber med dit bundlingprodukt, så kommer det ikke til at løse noget grundlæggende, siger Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark, som også ærgrer sig over zig-zag kursen:
– Vores medlemmer investerer i disse år mange millioner i løsninger til opladning af danskernes elbiler, og derfor er det uheldigt med omskiftelige rammevilkår. De har behov for langsigtede stabile rammer, og derfor bør denne fjernelse gøres permanent.
Kilde: Drivkraft Danmark