Teslas ejer, Elon Musk, havde lagt op til store nyheder på arrangementet, som blev kaldt Battery Day. Og det var ikke helt galt. Her afslørede han nemlig, at virksomheden har gang i en hel ny batteritype, der sender prisen på de ellers så dyre batterier helt i bund – faktisk bliver de op til seks gange billigere end tilfældet er i dag.
Ydermere vil man droppe det udskældte metal kobolt, og erstatte det med det langt billigere nikkel.
Det nye batteri er langt mere enkelt at producere, det bliver også mindre, så det ikke, som tilfældet er i dag, hvor det fyldet ganske meget. Regnet til rækkevidde, vil det betyde, at samme størrelse batteri vil øge rækkevidden med 54 procent, og give en Model S en rækkevidde på mere end 1.000 km. og dermed tage kampen op med den sidste nye superstjere på elbilshimlen, Lucid Air.
Musk lovede desuden at ville sælge batterier til andre bilproducenter, hvis man producerer flere end man har brug for selv. Selve teknologien vil man, meget naturligt, beholde for sig selv.
Tesla har tidligere kommet med løfter om det ene og andet, som ikke helt har kunnet efterleveres. Som regel har det dog primært været omkring tiden, og ikke så meget omkring selve teknologien – lige undtaget den selvkørende bil, hvor de, ligesom alle andre fabrikanter, hænger noget i bremsen.