Surringsbånd er smarte, men de kan nu også være noget bøvlede at baske rundt med – ikke mindst når enden bliver lidt flosset, og det er som at træde en nål, når båndet skal igennem slidsen. På det nye Ergolash er skralden forsynet med en lille ændring. Slidsen, som klassisk er lukket, er nu åbnet, så man kan lægge båndet ind i stedet for at skulle trække det igennem.
Verdenspatentet er sikret, og ifølge virksomheden viser test, at tidsbesparelsen ved surring er cirka 35 procent, ved afsurring omkring de 15 procent.