Circular Build Forum er Danmarks nye årlige kongres for organisationer, virksomheder, myndigheder og enkeltpersoner, som arbejder for cirkulær økonomi i byggeriet.
Circular Build Forum (CBF) afholdes for første gang i januar 27. -28. januar 2021, og vil rumme deltagere fra bygge- og anlægsbranchens fulde spektrum. Formålet med kongressen er at sætte meget mere fart på den bæredygtige udvikling i byggeriet i Danmark.
Circular Build Forum vil indbyde alle i bygge- og anlægsbranchen til en åben dialog om cirkulær økonomi i byggebranchen og dermed skabe en
platform for videns- og erfaringsdeling, der for alvor skal løfte cirkulær økonomi ind i byggeriet.
Ifølge en af initiativtagerne DI Dansk Byggeri tager kongressen udgangspunkt i et utappet potentiale for at skalere cirkulære initiativer i byggeriet:
Der arbejdes seriøst med cirkulær økonomi mange steder i byggeriets værdikæde. Det er i sig selv fantastisk, men risikoen for indbyrdes modarbejdende løsninger og suboptimeringer er stor. Hvis branchen virkelig skal rykke sig, er vi nødt til at dele erfaringer på tværs af værdikæden, så det næste projekt baseres på erfaringerne fra de andre projekter. Der er brug for nye brede alliancer og netværk, siger Mads P. Gede, chefkonsulent i DI Dansk Byggeri.
Initiativtagerne til Circular Build Forum er DI Dansk Byggeri, Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB), Teknologisk Institut og Molio, der også danner styregruppe for afholdelse af den første kongres i januar 2021. Ifølge Christina Hvid, administrerende direktør i Molio kan interne kompetencer blive værdifuldt i samarbejdet
Når Molio deltager aktivt i Circular Build Forum, er det fordi vi gerne vil samle og udbrede viden om branchens fælles aktiviteter og fordi vi gennem mange år har opbygget solid viden om bæredygtigt byggeri gennem vores kurser og uddannelser. Og så vil vi jo gerne bidrage til at skabe et sted, hvor branchen kan samles og drøfte en dagsorden for en bæredygtig fremtid, siger Christina Hvid.