
Udbygningen af solcelleanlæg i Danmark har for alvor taget fart de seneste par år. Det viser Energistyrelsens nye tiltag; Solcelleopgørelsen. Solcelleopgørelsen erstatter solcellestatistikken, der hvert kvartal er publiceret på Folketingets hjemmeside, men som blev publiceret for sidste gang 4. kvartal 2022.
Energistyrelsens nye opgørelsen viser udviklingen i støttefrie anlæg, der udelukkende producerer til elnettet, samt udviklingen i anlæg med et tilknyttet egetforbrug. Samtidig giver Solcelleopgørelsen et bagudrettet indblik i udbygningen med solceller i Danmark.
Og det er spændende læsning. Bare i første kvartal er der tilsluttet mere solenergi end i hele 2021, hvilket betyder, at landet nu er oppe på 3,2 GW solenergi, hvoraf 1 GW er kommet til alene det seneste år.
Det er især to kategorier, der springer i øjnene. Anlæg uden støtte og egetforbrug, der er primært store anlæg i det åbne land, samt Anlæg med et egetforbrug tilknyttet øjebliksafregning. Den kategori dækker primært over anlæg på tage.
Solcelleopgørelsen vil blive fremover bliver offentliggjort hvert kvartal på Energistyrelsens hjemmeside.
Kilde: Energistyrelsen