Vi kan forvente markant mere nedbød i form af skybrud i de kommende år, og det skal vores infrastruktur være bedre til at håndtere.
En vej til det er bedre forvarsling om, at noget er ved at ske, og her kan vi gøre nytte af sensorer. Sensorer og målinger i den danske natur kan styrke varslingen om oversvømmelser og overløb fra kloak i fremtiden.
Med en ny millionbevilling skal infrastrukturen forbedres i de kommende år, så sensorer og målinger for alvor kommer til at spille en rolle i den strategiske håndtering af vandmasser.
I den danske natur findes der allerede tusindvis af sensorer og “Internet of Things”-enheder (IoT) – smarte enheder koblet til internettet – der måler eksempelvis vandstand og vandføring i vandløb. Staten, regioner, kommuner og forsyningsselskaber har i de senere år investeret tocifrede millionbeløb i opstilling og driften af dem.
De data kan i fremtiden spille en stor rolle i klimakampen. Fx kan de være en stor hjælp i håndteringen af vandmasserne ved eksempelvis kraftig nedbør. Men dataene havner ofte i forskellige systemer og eksisterer i forskellige formater, så de ikke kan bruges på tværs af de offentlige myndigheder, forsyningsvirksomheder, DMI og erhvervsliv.
Det er det data-arbejde, som nu er blevet styrket med ekstra bevillinger på 8,1 mio. kroner.
Danmarks Miljøportal har tidligere arbejdet på at skabe en samlet IoT-infrastruktur, herunder en fælles portal hvor data samles, og hvor der samarbejdes på tværs af sektorer og myndigheder – herunder Miljøstyrelsen, 29 kommuner og erhvervsliv – for at få nær-realtids data.
– Der er en lang række samfundsgevinster ved at tilgængeliggøre disse data. Det kan være grobund for ny innovation, både i det offentlige såvel som det private. Vi forventer også, at det kan styrke kommunalplanlægning på vandområdet ved at skabe overblik over f.eks. miljøkonsekvenser og synliggøre behovet for særlige indsatser, f.eks. beredskabsmæssige, siger Malde Volmer Beinthin, der er AC tekniker i Miljøstyrelsen.
Der er en lang række samfundsgevinster ved at tilgængeliggøre disse data. Det kan være grobund for ny innovation, både i det offentlige såvel som det private. Vi forventer også, at det kan styrke kommunalplanlægning på vandområdet ved at skabe overblik over f.eks. miljøkonsekvenser og synliggøre behovet for særlige indsatser, f.eks. beredskabsmæssige, siger Malde Volmer Beinthin, der er AC tekniker i Miljøstyrelsen.
Dryp ApS er et eksempel på en virksomhed, der skaber innovation ud fra de data, der indsamles i dag. De hjælper med IoT-setuppet til tusindvis af kilometer kloakrør, og vil bruge deres erfaringer derfra til at rådgive under det nye projekt. Her ser man vanddata fra IoT-målinger som en relativt billig måde at få en stor effekt for håndteringen af vandmasserne fremover.
– Fordi vi oplever ændrede nedbørsmønstre, holder vores gamle vand-infrastruktur umiddelbart ikke længere i dag. Det sker desværre alt for tit, at vi går i stå, fordi vi ikke stoler på data. IoT-målinger er ellers relativt billige, og det vil være en stor fordel for hele samfundet at prioritere, at flere kan få adgang til dem, siger Peter Rasch, direktør i Dryp ApS, og fortsætter:
– Hvis vi får adgang til flere data, kan vi få et mere komplet overblik over vandet, både når der er nedbør og når der er tørvejr, og vi kan dermed bedre udnytte den kapacitet, vi i forvejen har. I byernes kloaksystemer kan vi fx holde vand tilbage i nogle områder og lade det flyde frit i andre, for at fordele vandet mere intelligent og minimere risikoen for oversvømmelser og overløb, siger han.
Kilde: Danmarks Miljøportal
