
Omron Electronics A/S og Electro Performance har indgået en distributionsaftale, hvorved Electro Performance bliver en Omron-distributør i Danmark for Omrons industrielle løsninger, som muliggør fleksibel produktion og innovativ automation.
Electro Performance har hovedsæde i Aarhus og betjener primært kunder i Øst- og Midtjylland, men håndterer også projekter over hele Danmark. Electro Performance er ikke kun distributør, men også servicepartner. Deres kunder kan således trække på en omfattende viden samt rådgivning til valg af de rigtige komponenter, men også til installation med fuld service direkte på produktionsstedet.
Samarbejdet giver en klar fordel for danske industrivirksomheder og supplerer Omrons eksisterende netværk af forhandlere i Danmark. Som officiel Omron-distributør tilbyder Electro Performance stærk teknisk service med fokus på stabil og problemfri produktion, minimal nedetid, højt serviceniveau, installation direkte hos kunden og service 24 timer i døgnet alle ugens dage.