
OBH-Gruppen er blevet akkrediteret af Danak til at kunne inspicere og godkende ABA-anlæg.
ABA-anlæg reducerer risikoen for person- og bygningsskader. Vi udvikler og tilpasser løbende vores forretningsydelser, og inspektion af ABA-anlæg ligger meget fint i tråd med vores øvrige kompetencer på certificeret bygningsrapportering og brandrådgivning samt ikke mindst vores ønske om en mere holistisk tilgang til bygningsdrift i øjenhøjde med vores kunder, siger salgsdirektør Carsten Gregersen.
Med Danak-akkrediteringen kan OBH-Gruppen tilbyde lovpligtige inspektioner af både bestående anlæg og nyetablerede anlæg eller udvidelser af eksisterende anlæg. OBH-Gruppen har et landsdækkende korps af uddannede inspektører, som sikrer en uvildig inspektion på baggrund af de gældende retningslinjer og med udgangspunkt i en tæt dialog med kunden.
Alle inspektioner afsluttes med en rapport, der tjener som dokumenteret godkendelse til myndighederne og ikke mindst som hjælpeværktøj til den daglige drift.
Vi har gennemført en omfattende digitalisering med stor succes de senere år, forklarer direktør Lars Danielsen.