Elmarkedet kan på mange måder minde lidt om markedet for mobiltelefoner – altså en ren jungle.
Nu kommer Norlys med et nyt koncept, som lover at sikre forbrugerne den laveste pris for el. Idéen er, at man for et fast månedligt abonnement får sin egen mægler, der hele tiden finder den billigste el-leverandør. Konceptet hedder meget passende GoSwitch, og ifølge virksomgedens egen udregning kan en familie sparer over 1.000 om året ved hele tiden at finde de bedste priser.
Fidusen er, at konkurrencen på elmarkedet er blevet så hård, at der lokkes med diverse velkomstpakker i form af lavere velkomstpris, og derefter sendes man ofte over på en noget højere normalpris, der i værste fald ret hurtigt mere end “ophæver” den gode pris i begyndelsen. For at undgå det, skal man hele tiden overvåge markedet. Det gør kun de færreste.
GoSwitch er kundernes mægler i et elmarked, der kan virke uoverskueligt for mange. Vi vil sikre, at kunderne altid har de bedste elaftaler uden bøvlet ved at skulle skifte elhandler hele tiden. GoSwitch søger mellem de danske leverandører, der har de bedste tilbud i markedet og skifter på vegne af kunden. GoSwitch er en digital og uafhængig service. Vores eneste indtjening er det månedlige abonnement – intet andet. Det, mener vi, er det mest gennemsigtige for kunden, fortæller Mads Brøgger, direktør i Norlys Energi.
Kilde: Norlys