DIOSPOT 33 og E60 er en serie helt nye LED indbygningsspots fra GN belysning i Herning. Tallene 33 og 60 angiver indbygningsdybderne i mm. De lave indbygningsdybder gør, at spottene kan monteres i både eksisterende og nye loftskonstruktioner, uden at bryde dampspærren. Desuden kan spottene monteres direkte i isoleringen. Med de nye spots skal der ikke længere laves en særlig konstruktion – med lægter, ekstra isolering og så videre – for at få plads. En yderligere fordel er, at spottene kan videresløjfes.
DIOSPOT 33 og E60 har begge et lavt energiforbrug og masser af lumen. DIOSPOT 33 har eksempelvis et så lavt forbrug som 6W, og en lyskilde på hele 270 Lumen i 2700K, der i øvrigt kan udskiftes.
Jørn Falck hos GN belysning siger:
– Vi lover jo, at det skal være nemt at handle med os – og nemt at anvende vore produkter. De nye spots er én af måderne, vi lever op til vores løfte på. Vi lancerer DIOSPOT 33 allerede her i juni. DIOSPOT E60 lanceres ultimo juli.