Inden 2050 skal der opsættes 150 GW havvvind i Nordsøen, og selvom det er et massivt løft af den nuværende energiproduktion fra Nordsøen, skal hele EU et godt stykke længere op, hvis vi skal indfri Paris-aftalen og målet om de 1,5 grader. Det viser en ny artikel i tidsskriftet Joule fra forskere på Aarhus Universitet, der har arbejdet sammen med tyske kolleger.
Tallene er voldsomme. I en ti-årig periode, fra 2025-2035 skal der opsættes 400 GW sol og vind. Det virker jo ikke fuldstændigt uoverkommeligt, når man med Nordsø-aftalen allerede er oppe på de 150.
Det nedslående er, at de 400 GW er om året – og ikke et samlet tal, der skal indfries om små 30 år.
Vi kan godt nå i mål med Parisaftalen, men det har sine omkostninger. Det vil bl.a. kræve en massiv installation af vind- og solenergi på 400 GW ny kapacitet hvert år. Det vil flugte meget godt med den danske regerings mål om fire gange mere vind og sol inden 2030, men dette mål er så gældende for samtlige europæiske lande, siger lektor Marta Victoria, ekspert i energisystem-modellering og solcelleteknologi ved Aarhus Universitet, Institut for Mekanik og Produktion.
Nordsø-aftalen, der giver 150 GW, betyder opsætning af cirka 10.000 af de største vindmøller. Så er det bare at fedte rundt med lommeregneren, for at konstatere, at der årligt skal opsættes rundt regnet 26.000 af de samme vindmøller – hvert eneste år – ti år i træk.
Nu behøver al energi ikke komme fra vind. Sol kan også komme på tale.
Udbygning af vedvarende energi vil medføre en omfattende elektrificering af de europæiske samfund. De dele af industrien og transportsektoren, der ikke umiddelbart kan elektrificeres, eksempelvis luft- og skibsfart og godstransport, har et stort behov for grønne brændstoffer og kemikalier med stor energitæthed:
Her får Power-to-X inklusiv produktion af brint en afgørende rolle, og disse teknologier vil desuden kunne benyttes til at hjælpe med at balancere energiproduktionen af vind og sol som lagermedier, siger Marta Victoria.
Og som om det ikke vare rigeligt, så skal vi også i gang med at indfange CO2.
Uden disse teknologier vil det være næsten umuligt at løse udfordringen stillet i Parisaftalen og holde os inden for de 1,5 graders Celsius, som aftalen foreslår, understreger hun.
Kilde: Aarhus Universitet
