Tim Pindstofte er tiltrådt stillingen som ny servicechef i Holstebro hos den landsdækkende el-installatør Elcon. Tim Pindstofte kommer fra en stilling hos Trier Industries i Viborg, hvor han har haft ansvar for kunder og forretningsudvikling. Tidligere har han været ansat hos servicevirksomheden Compass Group som salgs- og marketingdirektør. Inden da havde han en lang karriere som direktør hos Johnson Controls GWS. Tim har en uddannelse som Risk & Security Manager fra NUSA i Frederikshavn og har siden taget en McL i leadership (ledelse) fra AVT/Havard Business School i Boston, USA.
Tim Pindstofte bor i Hjerm lige uden for Holstebro sammen med familien.